– Klimakrise Nej Tak!

tilbage til oversigt

Beskrivelse

Danske musikere slår KLIMAALARM på ny cd

En musikalsk lyrik-samling, hvor den grønne tråd er klimakrisen, et problem der berør os alle – ung som gammel. Og målgruppen for denne cd er da heller ikke afgrænset af én bestemt aldersgruppe eller musik genre. Mange musikalske udtryk har da også fundet vej – den yngste bidrager er 18 år og den ældste er 71 år.

KLIMAALARM indeholder smukke ballader, gyngende pop-rock og livsbekræftende poesi!

12 helt nye sange med bl.a. , Mike Sheridan & Kenneth Thordal, Thomas Buttenschøn, Sara Grabow, Povl Dissing & Rasmus Lyberth, Mikael K & Klondyke, Juncker & Jonas Breum + Jøden, Mouritz/Hørslev Projektet og Tamra Rosanes med venner!

Udover en række yngre danske sangskrivere er der også på albumet tekster/sange af tre store danske forfattere og tekst-skrivere, en nulevende og to afdøde:

Kim Larsen bidrager med en ny dansk sang, der bliver sunget af Sara Grabow: “Venter på miraklet”. Sangen åbner albumet med vers-linjen: “Hele verden venter hvad vil der ske…?” (og det gør den jo i den grad…hvad bliver resultatet af december klimatopmødet i København?)

Ebbe Kløvedal Reich dukker op i en meget smuk genfortolkning, fra Henrik Strube, af “Fødelandssang”, der stammer helt tilbage fra 1971 og den gang udkom med hippie-musik-kollektivet No Name.

Jan Toftlund, Danmarks store protestsanger og tabernes forkæmper, der d. 2. december 2009 ville være fyldt 60 år, bidrager med en ny ukendt tekst og sang fra hans hånd: “Da Moder jord var jomfru”.
Den fremføres af Bænken Inc. og slutter uden omsvøb Klimaalarm-cd’en af med vers-linjerne: “Det værste ved det hele, som føjer spot til kval: det er, vi ikke vil dele den frugtbarhed vi stjal”. (og ja, vi kommer vel før eller siden til at se på vores vestlige verdens overforbrug, den globale fordelingspolitik og udnyttelse af naturressourcerne…).

Cd’en byder også på en ny fællessang “En grøn fremtid i dag”, der synges af bl.a. Tamra Rosanes, Nanna Lüders Jensen og Ivan Pedersen, Xenia, Peter Busborg og Donna Cadogan. Sangen er en dansk oversættelse af Tamra Rosanes “A Green Tomorrow Today”, der udkom tidligere på året.

Det er under kampagne-mottoet Klimakrise Nej Tak! at en række danske kunstnere har bidraget til dette nye fælles-album, der udkommer i forbindelse med COP15 klimatopmødet i København (d. 7.-18. december 2009). CD’en er samlet af Øko-net, der også i 2004 udgav en anden fælles-CD: Bæreklang – Sange for Bæredygtig Udvikling. KLIMAALARM tager temamæssigt afsæt i klimakrisen og de problemstillinger den globale opvarmning har stillet menneskeheden overfor.

Et evt. overskud fra KLIMAALARM kampagnen
skal videreudvikle og støtte et fortsat folkeoplysende netværksarbejde om klimakrisen og bæredygtighed.

Fakta

ISBN / ISSN nummer
ALARMCD 132Forfatter
14 bidragsydere til Fælles-CDenSprog
Dansk

Udgiver
Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis / Øko-net

Udgivelsesår
2009

Udgivers mail
eco-net@eco-net.dk

Udgivers WWW
www.eco-net.dk

Publikationen kan ses på:
www.klimaalarm.dk