Foredragsaften hos Øko-net med debattøren og husbyggeren Steen Møller, torsdag d. 21. november 2002 kl. 17.00.
Øko-net inviterer til FYRAFTENSMØDE OM BÆREDYGTIG UDVIKLING
Torsdag d. 21. november 2002 kl. 17.00 er der foredrag og debat med debattøren og husbyggeren Steen Møller.
Det er hos Øko-net på Højskolehjemmet, Svendborgvej 9, Ollerup, 5762 Vester Skerninge (v. Gymnastikhøjskolen i Ollerup).
Har du tænkt over eller interesserer du dig for…
- at leve et gældfrit liv
- at bygge alternativt og økologisk
- at prøve kræfter med en bæredygtig levevis
- om ler og halm virkelig kan bruges som byggemateriale
…så kom og mød manden der i de sidste 10 år har udfordret de vante tankegange, og som i dag er med til at bygge en helt ny bæredygtig landsby på Djursland: Friland – et projekt som dokumenters af Danmarks Radio, på DR 2, som også har etableret et websted for projektet på www.dr.dk/friland
Der bliver mulighed for at købe kaffe, te, øl og vand under mødet samt økologiske trekantssandwich.
Entré: 25 kr. ved indgangen
Ny tradition
Øko-net byder med dette første arrangement velkommen til en ny tradition i Ollerup – fyraftens-cafémøder om bæredygtig udvikling.
Øko-net planlægger at afholde flere arrangementer – som vi løbende vil annoncere med plakater og her på hjemmesiden.
Du kan også få en e-mail med besked om næste møde: meld dig på eco-net@eco-net.dk eller ring tlf. 62 24 43 24
Læg en kommentar