Kort om græsrodsgården – der starter med Laaenhus historien – en økologisk græsrodsgård v. Mariager fjord i 1980’erne
Tiden flyver af sted, og der bygges på Sydfyn, en øko-gård til græsrødderne – både dem der vil tilbage til rødderne og til dem som er græsrødder i metropolerne, men som vil mødes og planlægge. Det projekt er langt og i en slutfase med finish af vægge og loft i en gammel svinestald, og indkøb af genbrugs køkkeninventar.
Inspirationen kommer helt tilbage fra 80’erne hvor vi gik på Den Lille Højskole ved Mariager Fjord. På nordsiden af den havde højskolen en økologisk gård i meget smuk natur, hvor unge kunne bo og lærer landbrug og selvforsyning, samtidig med at der på gården var et græsrodsmødested for miljøbevægelsen.
Det var opstået ved, at nogle af dem der gik med i Atommarcherne fra Holbæk til København i 60’erne, bl.a. Carl Scharnberg, rektor Ole Bertelsen fra Aarhus Katedralskole og Uglebjerg, der havde tjent mange penge på en højtryksrenser. Sidstnævnte havde investeret i en smuk gård, Laaenhus, ved fjorden over for Mariager, og de lavede Columbusfonden, der ejede gården. Målet var at lave et samlingssted for miljøbevægelsen på landet i naturen.
Græsrodsgården, og dets mødested, stod færdig i 1984, det år vi flyttede ind på gården.
Og det er den gård og det ophold der, har været hele inspirationen for skabelsen af Øko-net og den grønne folkeoplysning, og nu Lev & Lær Husmandstedet med Jord-til-bord-køkkenworkshop, og staldens mødelokale. Et nyt mødested, der også skal være for miljøbevægelsen, såvel den gamle som den nye der ser dagens lys med stor hast for tiden.
Den helt store vision, er på sigt at åbne stedet som en højskole med omkring 6-12 elever. Det kræver nogle tiny houses og at de sidste bygninger får en overhaling. Men det er næsten nemmer at vise jer en dag på stedet.
At skabe et nyt Laaenhus (der betød lånehuset, da det lå det smalle sted på fjorden, hvor de drev kvæg over i gamle dage), er for at følge op på visionen, der blev ødelagt af familien til Uglebjerg, da han blev dement og de omstødte dele af fundatsen, så gården blev nedgraderet til en lejrskolegård kun for Arden Kommune. Glemmer aldrig da Carl Scharnberg sad og græd i retten i Hobro der i 1985.
Det var et kort historisk tilbageblik.
Nu åbner vi i januar 2020 Lev & Lær Husmandsstedet på Sydfyn, med direkte livline tilbage til Laaenhus ved Mariager Fjord.
Vær velkommen!
Kontakt fåes via Øko-net på mail: eco-net@eco-net.dk eller mobil: 4073 4324