Journaliststuderende eller frivillig søges til Øko-net! Drømmer du om at være en af fremtidens miljøjournalister – eller bare journalist inden for området bæredygtig udvikling, kan vi tilbyde virkelige udfordringer og et spændende netværk.

En journaliststuderende søges til frivillig praktik/arbejde i Øko-net, der har base i Ollerup på Sydfyn.
Drømmer du om at være en af fremtidens miljøjournalister – eller bare journalist inden for området bæredygtig udvikling, kan vi tilbyde virkelige udfordringer og et spændende netværk.

I øjeblikket har vi bl.a. følgende projekter:
– etablering og udvikling af et klimanetværk for unge
– balanceakten for FN’s tiår for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling
– et bæredygtigt energiprojekt i Tanzania
– nordisk projekt med præsentation af de 10 bedste bæredygtige projekter i hhv. Norge, Sverige og Danmark
– relancering af Øko-info – Danmarks Grønneste Portal

Øko-net er generelt inde i en omstrukturerende fase, og skal bl.a. nyudvikle vores aktiviteter på Internettet, samt relancere vores 10-årige nyhedsblad, i en mere tema-orienteret retning.

Kort om Øko-net:
Øko-net er en folkeoplysningsorganisation, der laver arrangementer, kampagner og konferencer og udvikler projekter med fokus på bæredygtig udvikling.
Øko-net er medlem af de tre paraplyorganisationer:
• 92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling (21 danske miljø- og udviklingsorganisationer)
• Dansk Folkeoplysnings Samråd (38 landsdækkende, folkeoplysende organisationer)
• Projektrådgivningen (194 danske udviklingsorganisationer)

Formålet med vores arbejde er at oplyse, skabe dialog og sætte fokus på bæredygtig udvikling – herunder klima og økologi.
Bæredygtig udvikling handler netop om, hvordan vi med vores handlinger passer på miljøet og hinanden, så der også bliver plads til fremtidige generationer.

Nærmere oplysninger hos:
sekretariatsleder Lars Myrthu-Nielsen
Øko-net
Svendborgvej 9, Ollerup
5762 Vester Skerninge

Tlf.: 62 24 43 24
Mobil: 40 73 43 24

E-mail: eco-net@eco-net.dk

Øko-info

Balanceakten

Energiprojekt i Tanzania