CARSTEN HENTZE & venner! ❤ FORFRA FORÅRsFEST ’24

Dørene åbner ved 17 tiden. Ved 18 tiden er der Økologisk Folkekøkken (Mad & HÅnd), vi hjælper hinanden med at tilberede maden, og der kan doneres et beløb for at spise med. Skriv gerne i tråden om du vil spise med. Eller send en sms til 4073 4324 eller en mail til: eco-net@eco-net.dk

** Der er en entré på 100 kr. til koncerten.
Øko-net blev stiftet i januar 1994. Men har vi nået hvad vi ville i miljøkampen de sidste 30 år?
Eller måske skal vi til at tænke helt forfra og om!?
Øko-net invitere i hvertfald til Forårsfest Forfra, i tiden hvor kalenderen starter årets og naturens gang forfra!

Vi starter 2024 med en koncert-aften med Carsten ‘Hønsehus’ Hentze, der har været med i en menneskealder, fra han på den første Skanderborg Festvial kørte ind med sin hestevogn og bl.a. spillede det vilde nummer ‘Spaltet i Sigøjner og Bonde’ som en del vist godt kan kende sig selv i – lyt det her:
https://open.spotify.com/album/3HhOiDfQ4GgaaUB4zJFEDP
”Mine sange handler om mig selv og en masse andre mennesker, jeg har mødt på min vej i livets skrupskøre labyrint,” som Hentze selv formulerer det i et interview med GAFFA i anledning af sit sidste album fra 2022: Backstage i Himlen.
I løbet af dagen før koncerten er der studie-tid, og Carsten skal indspille en sang ‘Den Danske Natur’ til et kommende album der hylder den danske natur og protestere mod dens ødelæggelse – det er en dansk version af Farm Aid – Farm Aid Denmark – Små-Jordbrugeres Støtte!
Tag et smug lyt her, hvor den blev uropført til GrøntMøde Sydfyn 2022, på Harders 10. september 2022:
https://www.facebook.com/larsmyrthunielsen/videos/1773912046302686
Med Farm Aid Denmark vil skabe opmærksomhed omkring de små bønder og husmænds trange kår og den måde vi i øjeblikket forvalter vores land på. Det er helt håbløst at forestille sig at vi stadig skal producere så store mængder svinekød mv. til eksport. Det er og bliver en utrolig dårlig forretning. Guderne må vide hvem der holder hånden over så dum en forvaltning af vores alles fælles natur og land!?
Nu stopper vi. Og vender udviklingen – og tænker helt forfra! Så der også er noget til de næste generationer. Og vi går foran internationalt!
** Der er en entré på 100 kr. til koncerten.
Du kan også blive medlem af Øko-net og støtte arbejdet med opbygningen af Jordens Værksted på Lev & Lær Gården, den grønne folkeoplysning, Farm Aid Denmark koncerterne og det nye album. I dagens anledning koster det 100 kr. (normalt 250 kr. for ét år eller 175 kr. for studerende).
OBS
Øko-net fortsætter FORÅRSFEST – FORFRA – FARM AID Denmark med Øko-net’s 30 års Fejring & Årsmøde, fredag og lørdag d. 12.-13. april 2024 på Lev & Lær Gården, på Sydfyn ved Svendborg
SÆT KRYDS i KALENDEREN – program kommer snarest.