Warszawa, Polen, den 23. november 2013

Efter et langtrukket og dramatisk forløb sluttede klimatopmødet i Polen med et skuffende resultat. Det var forventet, at mødet skulle øge ambitionsniveauet både ift. finansiering og reduktioner i drivhusgasudslippet, samt vedtage en køreplan frem mod en ny klimaaftale i 2015. Men det lykkedes ikke at få en aftale om et konkret mål for finansieringen de kommende år. På reduktioner i drivhusgasudslippet gik det den forkerte vej, da Japan annoncerede, at de ikke kan nå deres oprindelige mål, og ingen andre lande kom med nye mål. Det lykkedes heller ikke at beslutte en tilstrækkelig køreplan frem mod den aftalte nye klimaaftale i Paris i 2015.

Faldende ambitionsniveau i stedet for det modsatte
”Resultatet af klimatopmødet i Polen er helt utilstrækkeligt”, siger Troels Dam Christensen, fra 92-gruppen af danske miljø- og udviklingsorganisationer. ”I stedet for den nødvendige øgede indsats har vi set et faldende ambitionsniveau – ikke mindst fra de rige lande”. Landene er hverken blevet enige om et fast mål for finansieringen eller øgede reduktioner de kommende år, ligesom det heller ikke er blevet til nogen klar køreplan frem mod den aftalte nye klimaaftale i Paris i 2015. ”Det er simpelthen for dårligt. Efter den ødelæggende tyfon på Filippinerne og andre skræmmende eksempler på de klimaændringer, vi er på vej i mod, burde verdens politiske ledere været kommet frem til et langt bedre resultat”.

Intet nyt finansieringsmål
Øget finansiering til de fattige landes indsats mod klimaændringer, var på forhånd udråbt til at være hovedtemaet for klimatopmødet. De rige lande har ydet støtte for perioden 2010-2012 og lovet finansiering igen fra 2020, og derfor forventede mange ulande, at der på mødet skulle aftales mål for støtten i den mellemliggende periode 2013-2020. Men de rige lande har været helt afvisende for at indgå en sådan aftale. ”Det er dybt utilfredsstillende, at de rige lande – inklusive EU – ikke har villet indgå en klar aftale om den forventede finansiering i perioden 2013-2020”, udtaler Mattias Söderberg fra Folkekirkens Nødhjælp. ”Hvis de fattige lande skal øge deres klimaindsats de kommende år, er det nødvendigt, at de ved hvilken støtte, de kan forvente, og det er der ikke nok klarhed over i den indgåede aftale. De rige lande har simpelthen ikke leveret, det de skulle”.

Ingen aftale om øgede reduktioner de kommende år – tværtimod
Topmødet havde også til formål at øge landenes drivhusgasreduktioner de nærmeste år. ”En øget reduktionsindsats nu er helt afgørende, hvis det skal lykkes at holde den globale temperaturstigning under 2 grader”, siger John Nordbo, WWF. ”Men der blev ikke truffet nogen beslutninger om at reducere udslippet af CO2. Helt galt var det, at Japan meddelte, at de ikke kan nå deres oprindelige klimamål, og i stedet må øge deres udslip. Det ser ud som om EU brugte sit krudt på det forkerte – at løbe fra løfter om at give international klimafinansiering – i stedet for at få konkrete beslutninger om fremme af energieffektivitet og vedvarende energi”.

Ingen klar køreplan frem mod en ny klimaaftale i Paris
Beslutningen fra klimamødet indeholder heller ikke nogen klar køreplan frem mod en nye samlede klimaaftale, der skal indgås i Paris i 2015. ”Det er dybt problematisk, at der stadig ikke er nogen klar køreplan for, hvordan landene skal nå frem til tilstrækkelige mål i den nye aftale i 2015”, udtaler Søren Dyck Madsen, Det Økologiske Råd. ”Uden en sådan plan er der stor risiko for, at den nye aftale bliver helt utilstrækkelig”.

Positivt nyt på skovområdet
Et af de få lyspunkter i årets klimaforhandlinger blev opnået i forhandlingerne omkring reduktioner fra afskovning. ”Afskovning står for op mod 15 % af de globale CO2 udledninger. Her lykkedes det partnerne at blive enige både på det svære spørgsmål om finansiering og hele det metodiske rammeværk for, hvordan man måler reduktionerne. Set fra vores synspunkt var det særligt positivt, at det lykkedes at få klare referencer til oprindelige folk og skovafhængige gruppers rettigheder og udviklingsbehov med i teksten,” siger Stine Krøijer, politisk rådgiver i IBIS.
Nyt teknologicenter i København
COP19 leverede også en anelse fremskridt på teknologiområdet, da man vedtog regler for Klimakonventionens nye klima-teknologicenter- og netværk. Med vedtagelserne åbner centret nu i København inden udgangen af 2013. Gunnar Boye Olesen fra VedvarendeEnergi har fulgt forhandlingerne og udtaler: ”Vi er glade for, at det lykkedes at blive enige om et center til at hjælpe ulandene med de klimateknologier, de har brug for, til både at reducere udslip og tilpasse sig det ændrede klima. Nu skal det sikres, at centerets arbejde så også kommer til at gøre gavn både miljømæssigt og socialt”.

Manglende politisk vilje og Danmarks rolle
De danske organisationer peger på, at det utilstrækkelige resultat skyldes den manglende politiske vilje blandt en række lande og ikke FN processen i sig selv. Det er vigtigt fortsat at bakke op om FN forhandlingerne. I den forbindelse roser organisationerne indsatsen fra den danske delegation og klima- og energiminister Martin Lidegaard på klimatopmødet. ”Danmark og klima- og energiminister Martin Lidegaard ydede en god indsats på klimatopmødet, ikke mindst i forbindelse med finansieringsforhandlingerne”, udtaler Troels Dam Christensen, koordinator i 92-gruppen.

For yderligere information kontakt:
Troels Dam Christensen, koordinator, 92-gruppen, +45 21 72 79 57, mail: tdc@92grp.dk
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, +45 29 70 06 09, mail: msd@dca.dk
John Nordbo, WWF + 45 21 34 22 92, mail: j.nordbo@wwf.dk
Søren Dyck-Madsen, Det Økologiske Råd, +45 30 89 60 80, mail: soeren@ecocouncil.dk
Stine Krøijer, Ibis, +45 60 85 44 77, mail: skr@ibis.dk
Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi, +45 24 26 99 33, mail: ove@inforse.org

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling er et netværk af 23 danske udviklings- og miljø-organisationer, se www.92grp.dk

Øko-net er en af de 23 danske udviklings- og miljø-organisationer i 92-gruppen.

92-gruppen – Forum for Bæredygtig Udvikling