ØKO-NET er registreret som en velgørende organisation, og vi kan dermed modtage donationer gennem arv og testamente uden at betale arveafgift. Donationer går derfor direkte til foreningen.

Testamente

ØKO-NET har indgået et samarbejde med Dokument 24, som gratis hjælper dig med at oprette testamenter med donationer til os. Når du tænker os ind i dit testamente, er du med til at gøre en kæmpe forskel for vores arbejde.

Du støtter os ved at udfylde en formular online hos Dokument 24. Formularen tilpasser sig dig, så du får tilsendt et skræddersyet testamente. Når du benytter formularen, kan du selv vælge, hvem der skal arve efter dig samt, hvor meget hver af dine arvinger skal modtage.

Prisen for testamentet bliver 0 kr., så snart, at du har valgt at testere din arv, eller dele af din arv, til os. Du vil modtage dokumentet straks efter, at du har udfyldt formularen. 

Du finder ØKØ-NETs formular til testamenter her.

Legat

Alternativt til oprettelse af testamente, kan du oprette et legat. Et legat kan gives uanset, om du har et testamente i forvejen eller ej. I formularen oplyser du det beløb, du ønsker at give til os, den dag du går bort.

Du finder ØKO-NETs formular til legater hos Legal Desk her.

Underskrift af dokumenter

Når du har oprettet testamentet eller legatet, skal det underskrives foran en notar eller foran vitterlighedsvidner. Du vælger selv, hvordan du skriver dokumentet under. Dokument 24 anbefaler, at du skriver dokumentet under foran en notar, da dette er den mest sikre form for underskrift.