JORD-TIL-BORD KØKKEN-WORKSHOP – så er det OFFICIELT: VI ER BLANDT DE UDVALGTE!

Bedømmelsesprocessen er slut, og 25 projekter er blevet udvalgt til at modtage støtte fra ‘Underværker’, Realdanias kampagne for at bakke op om ildsjæles arbejde. Øko-net, Lev & Lær Husmandsstedet og det økologiske landbrug Økologi på Ærtevej, i skønt samarbejde, er blandt de 25 og kan se frem til at modtage 100.000 kr. til at skabe forvandlingen af en tidligere stald til køkken-workshoprum. Målet er at skabe et levende lærested for økologisk lokal fødevareproduktion, hvor erfaringer spredes, og stedet skal være ramme om fx folkekøkken og folkeoplysende debatarrangementer om grøn omstilling, med bl.a. flygtninge.

Og tusind tak til alle jer der sendte gode tanker, gav ‘likes’ til projektet og kom med konstruktive kommentarer til projektet på ‘Underværkers’ hjemmeside, hvor der også kan læses mere om projektet:

http://www.undervaerker.dk/projekter/2017/jord%20til%20bord%20køkken-workshop_ollerup

“Vi var længe undervejs og fjerde gang var lykkens gang – så husk mottoet: Never Give Up!”

Fælles for de 25 udvalgte projekter er, at ildsjæle står klar til at forvandle bygninger, byer og boligområder til nye rammer om oplevelser og fællesskab, og til at udvikle og fremtidssikre deres lokalsamfund. Vi er glade og stolte over at være blevet udvalgt og takker hjerteligt for støtten.

Skulle du selv have et projekt, der har brug for en hjælpende økonomisk hånd, kan du gå ind på www.undervaerker.dk og oprette dit projekt. Næste og sidste ansøgningsmulighed har frist i starten af 2018.

Billeder fra stedet:

 

2018-04-01T09:04:53+00:0011. oktober 2017|Kategorier: Aktuelt|Kommentarer lukket til JORD-TIL-BORD KØKKEN-WORKSHOP – så er det OFFICIELT: VI ER BLANDT DE UDVALGTE!