Kronik i anledningen af Øko-net’s 25 års jubilæum!

Herunder det fulde indlæg – og her linket til Fyens Amts Avis der tog den, præcist på dagen for Øko-net’s 25 år! Tak for det. Desværre var Dagbladet Information ikke vakse ved husmandshavelågen der 🙂 – og ja, kronikken er både visionær og meget konkret i sin tilgang til et bud på én af de nødvendige omstillingsløsninger på miljøkrisen og den stadig voksende klimaudfordring, eller skal vi bare også kalde det klimakrisen, hvor alarmen forlængst er gået!
Vil du være med, så giv lyd – vi kommer også på Folkemødet 2019 og debattere omkring Lev & Lær og fremtidens landbrug – her er link til de to debat-arrangementer:

Lørdag den 15. juni 2019 kl. 14.50-15.50
“Jorden vi lever af”
https://www.facebook.com/events/2318318601822637/

Lørdag den 15. juni 2019 kl. 17.00-18.00
“Konflikthåndtering for en bæredygtig fremtid!”
https://www.facebook.com/events/388288481899111/

<>

Debat/Kronik: Vi skal vælge økologi for fremtidens skyld

AF: LARS MYRTHU-NIELSEN, DAGLIG LEDER, ØKO-NET/NETVÆRKET FOR ØKOLOGISK FOLKEOPLYSNING OG PRAKSIS, GRØNT OVERBLIK, ÆRTEVEJ 120, EGENSE – Publiceret 22. januar 2019 kl. 15:57

Læs den her:
https://www.fyens.dk/debatfaa/Debat-Vi-skal-vaelge-oekologi-for-fremtidens-skyld/artikel/3317394

>> Den fulde kronik – lidt længere…:

Økologi for fremtiden!

Af Lars Myrthu-Nielsen, økologisk husmand og daglig leder i folkeoplysnings-netværket; Øko-net og GrøntOverblik.dk

I forbindelse med planlægningen af 25 års jubilæumsseminar i Øko-net har vi haft god kontakt til Den Grønne Studenterbevægelse (DGSB). Her gik det op for mig, at økologien har sejret sig ad helvede til – forstået på den måde, at mennesker i dagens Danmark forbinder økologi med et sæt reguleringer inden for fødevareproduktionen (organic) og ikke med den biologiske term (ecology). Så at hedde Øko-net kan altså være misvisende, mente en af de unge fra DGSB i Århus. For er det ikke bæredygtighed, Øko-net arbejder med i sit folkeoplysningsarbejde?, spurgte han. Og svaret er et rungende Ja. Men det ændrer ikke ved, at når vi bruger ordet økologi, tænker vi ikke kun på det røde Ø-mærke men bredt og på Jordens økologiske kredsløb og dens biodiversitet, som i sidste ende er afgørende for vores bæredygtighed – i forhold til det sociale liv, vores økonomiske muligheder og miljømæssige begrænsninger.

Godt så!
Trods den stigende interesse for økologiske fødevarer er det konventionelle industrilandbrugs udbredelse desværre blevet stadigt større i disse 25 år. Dertil kommer, at Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden med ca. 63 % under opdyrkning. Naturen lider under vores brug af landet og jorden. Men mennesket lider også. Vi er så at sige i store træk blevet afkoblet naturen – og det er ganske enkelt unaturligt for os. Vores forbindelse til naturen er iboende, den er genuin og nødvendig. Tidligere var mennesket konstant i relation til naturen og dens altafgørende indflydelse på overlevelse. Det er vi ikke mere, og denne manglende tilknytning til – og heraf dybe respekt for naturen – er måske en af de fundamentale årsager til den nuværende epidemi af stressrelaterede tilstande, for såvel mennesker, som for miljøet.

Men hvorfor tager vi ikke retten til livet og til at sikre naturen tilbage? Det kunne der være mange gode grunde til. Og hvordan ser den kamp overhovedet ud? Er det en naturkamp – eller er det i virkeligheden en kulturkamp?

Jeg mener det sidste. Vi er alle individer i et hundrede procent menneskepåvirket miljø, hvor selv naturen er underlagt menneskets hånd. Vi har afgørende indflydelse på, hvor meget naturen skal have af plads, og hvor vild og oprindelig den skal være, for slet ikke at tale om dens grad af (bio)diversitet.

Hvad så?
Jo, miljøet og klimaet er kommet på dagsordenen – i avisen, i radioen, på tv og Facebook, osv. Men er den grønne omstilling også kommet ind i vores dagligliv? Ja og nej. Ja, der er masser af muligheder for at vælge økologi og grøn livsstil. Og nej, fordi det langt fra er nok. Hvor er fx alle de grønne uddannelser – altså de tiltag, der skal sikre en hel institutionstilgang i vores uddannelsessystem? Uddannelser med primær fokus på den grønne omstilling? Med grøn daglig drift? Med økologiske kantiner og spiseordninger? Og hvor er modstandsdygtigheden i forhold til, at vi genindfører en lokal forankret fødevareproduktion? Den produktion, der, udover at fremstille vores fødevarer lokalt, også skal stå for at sikre den manglende naturforvaltning? En naturforvaltning, som kan sikre, at vi får den høje biodiversitet og naturstandard, som i sidste ende er hele forudsætningen for, at vi kan dyrke fødevarer? Og her tænkes direkte på en kæmpe fremstrakt hånd til insekterne, herunder bierne. Kort og godt: livet og dets mangfoldighed for alle arter og væsener.

Så frø!
For at kunne være et svar på den store miljømæssige klimaudfordring er vi nødt til at gå fra Tænketanke til Handle- og Gøre-tanke. Ikke store supertankere men mindre og levende enheder, hvor man kan handle og være i live, som menneske. I Øko-net kalder vi sådanne steder for Lev & Lær-steder. Vi står selv for at genetablere et husmandsted som Lev & Lær Husmandssted her på Sydfyn. Målet er en bevægelse af sådanne mindre gårde i alle landets kommuner – med et simpelt manifest, en lokal forankring og økonomi, der giver plads til at sætte skaberkraften fri. Målet er at få etableret fremtidens husmandsbevægelse og genskabt en viden og læring om lokal fødevareproduktion. Et koncept, hvor målet er at dyrke for at lære, leve og at forædle og ikke kun at tænke på at dyrke for at sælge og omsætte til penge, som tilfældet er i de industrielle landbrug. Næste skridt er at forsyne lokalt, gerne mod betaling, men uden fordyrende afsætningsled. Hellere én gård mere – og netværkssamarbejde – for at sikre den lokale fødevareproduktion. Der er brug for sponsorer og en nødvendig jordbrugsreform, der vil gøre det muligt at frikøbe gårde og jord. En sådan omlægning vil både være et privat, kommunalt og nationalt anliggende, og kræver nytænkning. Målet er en række kreative selvstyrende miljøer, hvor man ikke er spærret inde af gæld, krav og regler. Med et sæt enkle regler, et manifest, for Lev & Lær Husmandsstederne:

– vær ansvarlig for udviklingen og mangfoldigheden på husmandsstedet i det lokale samfund

– vær fremtidens forvalter af natur og lokal produktion af fødevarer

– arbejd i fællesskab og netværk med andre og del ud af din viden og læring, som din mentor

– så frø, plant og bevar naturen samtidig med, at du udvikler den

– tænk og handl i genbrug og kreative cirkulære baner

– vær en lokal højskole – en økologisk Videns- og Handle-Tank!

– vær et lokalt punkt, med et globalt udsyn, for den grønne omstilling og den nye græsrodsbevægelse

– stå for ikke vold, ingen stoffer, og stå for ædruelighed i dagligdagen

– vær ansvarlig for din egen sundhed og bæredygtighed, og ved konflikter brug redskaber i genoprettende konflikthåndtering

Kom så!
Vi skal have genskabt den lokale fødevareproduktion. Vi skal have skabt fundamentet for en ny generation af småskalabønder/gartnere og fødevareproducenter – der er lokale. Vi skal lære at så frø igen. At høste. At forædle. At være modstandsdygtige og bæredygtige. Vi skal genetablere vores daglige og naturlige relation til naturen. Den grønne omstilling er først rigtig radikal og klimamodstandsdygtig, hvis den er forankret i virkeligheden og den danske muld. Den store udfordring er at få samspillet genskabt mellem landet og byerne. Vi kunne det i 1930’erne, hvor der var husmandssteder og gartnerier rundt om byerne, der bragte fødevarerne ind til byboerne, og deres latrin retur ud til landet og de lokale fødevareproducenter. Dengang var det hele mere simpelt. Nu er udfordringen at kombinere vores højteknologiske samfund med det naturbårne bæredygtige samfund. Mit råd til forskere, planlæggere og politikere er, at vi skal forstå, at det moderne arbejdsliv er prekariatet, hvor man har skiftende arbejdsroller gennem året og livet. Og indførte vi borgerløn, ville vi støtte en sådan udvikling og styrke muligheden for en lokal fødevareproduktion. Men det kræver politisk vilje og især nytænkning og læring. Og det kræver den nødvendige økonomiske vilje. Og viljen til at vælge livet! Kom Så!

Så 25 år!
I januar 2019 er det 25 år siden, Øko-net (Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis) så dagens lys på Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg, ved et stiftende folkemøde, der havde titlen ’Økologi for fremtiden – et møde for livet!’ Vi er stadig i gang med den grønne omstilling og folkeoplysning i Øko-net. For vi er ikke i mål. Endda langt fra. Vi har da også symbolsk kaldt det kommende seminar for præcist det samme som ved det stiftende møde for 25 år siden, dog med undertitlen: Tilbageblik og fremsyn på økologisk græsrodsaktivisme!


Invitation til 25 års receptioner og 25 års seminar/årsmøde i januar 2019

Øko-net’s 25 års jubilæum
– med reception, gøgl, foredrag, øko-suppe og musik!
Økologi for fremtiden – et møde for livet!

Onsdag d. 23. januar 2019 kl. 14.30-22.00

i Dramasalen på Den frie Lærerskole i Ollerup, Sydfyn

Adresse: Svendborgvej 15, Ollerup, 5762 Vester Skerninge

Find det fulde program her: www.eco-net.dk/25-Ollerup

<><><>

Øko-net’s 25 års Jubilæums-Årsmøde – med reception, seminar og fest!
Økologi for fremtiden
– tilbageblik og fremsyn på økologisk græsrodsaktivisme!

 Fredag d. 25. januar (16.00-22.00) & Lørdag d. 26. januar 2019 (kl. 8.30-23.00)

på Christiania i Gallopperiet – Stadens Museum For Kunst

Adresse: Sydområdet 4A, 1440 København

Find det fulde program her: www.eco-net.dk/25-Gallopperiet